Du er her: Forside » Parykker af ægte hår

Parykker af ægte hår

Parykker af ægte hår holder længere end en fiberparykker og giver dig større frihed til at style dit hår. Du må gerne bruge hårlak, voks og andre almindelige stylingprodukter, så du kan ændre din frisure, lige som hvis det var dit eget hår. Du kan bruge føntørrer og krøllejern, for ægte hår kan tåle højere temperaturer end fiberhår. Derfor risikerer du heller ikke, at en paryk af ægte hår smelter, hvis du fx kommer for tæt på en ovn eller et stearinlys.

Sådan plejer du parykker af ægte hår

Med den rigtige pasning og pleje kan en paryk af ægte hår holde sig flot i flere år. For at forlænge din paryks levetid vil jeg anbefale dig at bruge særlige plejeprodukter, som er specielt udviklet til at pleje parykker af ægte hår, fordi de har brug for ekstra protein og keratin til at styrke håret. Parykker af ægte hår er nemlig typisk lavet af asiatisk eller indisk hår, som bliver afbleget og derefter indfarvet. Den kemiske behandling medfører, at det ægte hår mister noget af sin naturlige elasticitet og får en tendens til at være mere tørt. Du kan godt bruge almindelige plejeprodukter af god kvalitet, men ofte vil det ikke være tilstrækkeligt.

Priser for parykker af ægte hår

Parykker af ægte hår kan du typisk købe til priser fra 12.000 kr. og opefter. Prisen afhænger først og fremmest af hårets længde, og om parykken er syet i hånden eller på maskine. En håndsyet ægtehårs paryk giver det bedste og mest naturtro resultat, fordi håret er fordelt på en naturlig måde, mens det sidder i lige rækker på maskinsyede parykker.

Er du i tvivl, om du skal vælge en paryk af fiber eller en med ægte hår? Du er altid velkommen til at ringe til mig på 51 18 41 92 og få en snak om, hvad der er det rigtige valg for dig.
Parykker af ægte hår
Parykker aegte haar
Parykker af ægte hår
Parykker aegte haar
Parykker aegte haar
Parykker aegte haar